Et skybrud af guldrandede, øre-hængende og dansego’e hits fra de skønne 60’ere og faktisk også 50’ere vil regne ned over dig. Spandevis af cool og stilsikker sound of the sixties med epokens største hits, leveret med en spilleglæde, der når ud i selv den fjerneste afkrog af kommunen og dermed også truer med at blæse den uforberedte baglæns ud på gårdspladsen. Jeps – det er de barske realiteter, når Poul Tonni & Oldies but Goodies indtager podiet. Alt i alt vil vi derfor opfordre til, at du får støvet danseskoene ekstra grundigt af op til denne aften. Måske tiden endda er inde til at anskaffe et par helt nye…?