25.10.24 Tombstone Shadows og Great Pretenders!!

The Great Pretenders (t.v.) griber dig om liv og sjæl med en sjældent set ildhu og dynamik i et spot on show med stor vægt på netop dén flerstemmige vokal, der kendetegnede de ikoniske grupper op gennem de farverige 60’ere. Et af Danmarks bedste og mest engagerede 60´er bands med et formidabelt repertoire på nodestativet – bl.a. Hollies, Searchers, The Who og selvfølgelig Rolling Stones og Beatles.

Tombstone Shadows (t.h.) har gennem mange år kørt Skandinavien tyndt med varevognen læsset til bristepunktet med de fedeste hits fra de gyyyyldne 60’eres og 70’eres legendariske navne. Vi nævner i flæng Elvis, Chuck, Creedence, Jerry Lee, Searchers, Beatles, Hepstars, Stones, Doors og mange flere. Alt sammen serveret med et beat, der ligger liiiiiiige dér, hvor dem med hang til en svingom blive bløde i knæene. Trafikregulering til og fra dansegulvet indgår i vore overvejelser op til dette arrangement. For det kunne meget vel gå hen og blive nødvendigt.