25.10.24 Great Pretenders!!*

The Great Pretenders griber dig om liv, sjæl og hjerte med en sjældent set ildhu og dynamik i et spot on show med stor vægt på netop dén flerstemmige vokal, der kendetegnede de ikoniske grupper op gennem de farverige 60’ere. Et af Danmarks bedste og mest engagerede 60´er bands med et formidabelt repertoire på nodestativet – bl.a. Hollies, Searchers, The Who og selvfølgelig Rolling Stones og Beatles. Denne aften kan du til overflod desuden se frem til et kig ind i de glinsende og glitrende 70’eres musikskat. Kedeligt at skulle sige det, men dine dansesko er nok lige til brokkassen, når aften er slut. Det bliver så skriiiigende fedt!

* Det oprindeligt annoncerede andet band har desværre måttet melde forfald.