27.02.26 – Bobby Molino & Nutrockers!!!

Er du til en vare så rå og ægte, at du føler dig hensat til en svunden tid? Måske leveret af et usandsynligt velspillende band, der bare kan det der med at fyre den max. af? Måske tilsat drive,
beat og musikalitet i en kategori helt for sig selv? Eventuelt toppet med en vokal man skal lede længe efter? OK – så er det nu, du skal slå til. For med Bobby Molino & Nutrockers finder du et
af Danmarks suverænt bedst svingende rock’n roll bands, der har for vane at vælte de bygninger, de optræder i, alt imens de overøser dig med guldrandede hits fra 50’erne og 60-erne. En chance langt
ud over det normale med andre ord for at høvle Ellegårdens dansegulv til spåner.