
Der bliver stinkende og glinsende hedt i Route 66, når Dreamers spiller op til såvel twist and shout som en stille sjæler. Er det nogen, der ved hvordan lyd, beat, kor og ikke mindst vokal fra de skælvende fede 60’ere skal skæres, så er det Dreamers. En oplevelse uhyggeligt tæt på originalerne. Du vil ganske enkelt blive suget ud på dansegulvet ved genhøret af den skønne banebrydende musik, man lyttede til dengang: Beatles, Stones, Tremeloes, Cliff Richard, Shadows, Presley, Orbison, Swinging Blue Jeans og mange flere. Hvem kan? Dreamers kan!!!
Respekten for originalerne er også til at få øje på hos aftenens anden aktør – Rock Revival. Med sig i bøssen har de et velkalibreret skud af den fedeste deep south rock. Så du får rig mulighed for at danse til – og skråle med på – alle klassikerne af fænomenale Credence Clearwater Revival: “Proud Mary”, “Who’ll Stop The Rain”, “Up Around The Bend”, “Down On The Corner”, “Bad Moon Rising”, “Hey Tonight” og mange flere, bl.a. også senere sange skrevet af frontmanden John Fogerty. Men alle sange leveret med en nerve og livsglæde – uden udløbsdato – så man simpelthen ikke kan undgå at blive i godt humør.