31.03.23 Great Pretenders og Ragtops

The Great Pretenders (t.v.) griber dig om liv og sjæl med en sjældent set ildhu og dynamik i et spot on show med stor vægt på netop dén flerstemmige vokal, der kendetegnede de ikoniske grupper op gennem de farverige 60’ere. Et af Danmarks bedste og mest engagerede 60´er bands med et formidabelt repertoire på nodestativet – bl.a. Hollies, Searchers, The Who og selvfølgelig Rolling Stones og Beatles.

Det er ingen overdrivelse, at medlemmerne i The Ragtops (t.h.) er veteraner på den danske old school rockabilly scene. Med højt humør, glød og bragende musikalitet fortolker bandet virtuost genrens største og mest klassiske numre fra 50’erne af f.eks. Elvis, Bill Haley, Carl Perkins, Eddie Cochran, Gene Vincent og Jerry Lee Lewis. Så snør danseskoene ekstra godt – der kommer fart over feltet.