
Temaet for denne aften må være spilleglæde .
Tombstone Shadows* (t.h.) har gennem mange år kørt Skandinavien tyndt med varevognen læsset til bristepunktet med de fedeste hits fra de gyyyyldne 60’eres og 70’eres legendariske navne. Vi nævner i flæng Elvis, Chuck, Creedence, Jerry Lee, Searchers, Beatles, Hepstars, Stones, Doors og mange flere. Alt sammen serveret med et beat, der ligger liiiiiiige dér, hvor dem med hang til en svingom blive bløde i knæene. Det var lige før, vi overvejede trafikregulering til og fra dansegulvet. For tro os – der bliver trængsel.
Man tilbringer ikke over 35 år på landevejen, hvis ikke det er fordi, man kan lide det og det er lige præcis dét, der er tilfældet for Johnny & the Heartbeats (t.v.). Et fuldblods rock’n roll band med en alsidig sværm af svedige hits i ærmet kreeret af de største rock’n roll bands fra 50’erne, 60’erne og 70’erne – f.eks. ”Keep On Running”, ”Come On Everybody”, ”Penny Lane”, ”Gardenparty”, ”Shake Rattle and Roll” og ”Lucille” og mange mange flere af samme fede skuffe.
* Det oprindeligt annoncerede band har desværre måttet melde forfald.