28.04.23 – Johnny & the Heartbeats og MARVIC Band

Temaet for denne aften må være spilleglæde .

Fem rutinerede og spilleglade musikere har, med inspiration i amerikanske The Mavericks, fundet sammen med det ene formål at give DIG én på opleveren.  Og det får du at mærke. For med sig i tasken har MARVIC Band (t.h.) nemlig et udsøgt og hæsblæsende repertoire af R&B, rockabilly, pop, country, Tex-Mex og faktisk også Boogie Woogie, der spænder over fem danseglade årtier. Numre som ”There Goes My Baby”, No Particular Way To Go” ”Love You More Than I Can Say” og ”Great Balls of Fire” er bare nogle af dem.  

Man tilbringer ikke over 35 år på landevejen, hvis ikke det er fordi, man kan lide det og det er lige præcis dét, der er tilfældet for Johnny & the Heartbeats (t.v.). Et fuldblods rock’n roll band med en alsidig sværm af svedige hits i ærmet kreeret af de største rock’n roll bands fra 50’erne, 60’erne og 70’erne – f.eks. ”Keep On Running”, ”Come On Everybody”, ”Penny Lane”, ”Gardenparty”, ”Shake Rattle and Roll” og ”Lucille” og mange mange flere af samme fede skuffe.