27. oktober 2017  New Sixty Boyz

Arrangement #200!

Til at runde en glædelig milepæl i foreningens historie - vores arrangement nr. 200! - har vi valgt New Sixty Boyz. Et band bestående af purunge musikere, som med tiden dog er blevet lidt ældre. Det betyder, at de super professionelle musikere har fået endnu mere erfaring i at levere den glade rock'n roll musik fra de skønne 60`ere med en spilleglæde og et touch, der gør det så godt som umuligt at sidde stille. New SixtyBoyz har nærmest fået 60`er musikken ind med modermælken, hvilket, sammen med en flot flerstemmig vokal, gør bandet til et af Danmarks mest velspillende 60`er orkestre. Til jer der møder op denne mindeværdige aften har vi en lille overraskelse i godteposen.