29. november 2019  - The Spacemakers og Doghouse Cats

 
 

Julearrangement med spisning

 
 

Billetter til spisning kun ved forsalg:

Spisning (buffet) fra kl. 18.30-20.30.

Kuvertpris incl. entré: Medlemmer 325,- kr. Gæster: 365,- kr. 

Efter kl. 20.30 åbnes dørene for ikke-spisende til normale entré-priser.

 
ww   ww
 

Se det var et rigtigt eventyr. Lagt i dvale i 1966 for at genopstå utrolige 33 år senere i 1999. Siden da over stok og sten for The Spacemakers i takt med de senere års stigende interesse for den glade, danse-venlige og ubekymrede musik fra de skønne 60'ere. Udsøgt repertoire, mesterligt drive og en sound, der til tider leder tanken hen på legendariske Phil Spectors fabelagtige "lydmur". Guldrandet rock'n roll kort sagt, der nærmest får nostalgien til at drive

ned ad væggene. Klik her eller her for smagsprøver.
 

 

Doghouse Cats er et jump and jive band med swing- og tidlig rock’n roll musik på menuen. Med hatten på skrå, glimt i øjet, blankpolerede sko og en spilleglæde, der når ud i selv den fjerneste afkrog af kommunen, er det et band, der i den grad appellerer til danseskoene. Numre som ”In The Mood”, ”Shake Rattle and Roll”, ”Jump Jive and Wail”, og flere af samme skuffe, vil gøre dig yderst lydhør overfor, hvad de prøver at fortælle dig – danseskoene altså.