29. marts 2019  - Bobby Molino & Nutrockers

Bare rolig - han kommer ikke alene. Med sig har han nemlig et af Danmarks absolut bedste og mest svingende rock'n roll bands. Vi taler altså kort sagt om Bobby Molino der, sammen med sine Nutrockers, leverer en vare så rå og ægte, at man nærmest føler sig hensat til 50'erne. Så gå ikke glip af denne formidable chance for at høvle Ellegårdens i forvejen hårdt prøvede dansegulv til spåner. Den ægte vare, en utrolig stemme og et fantastisk velspillende band, der simpelt hen bare kan det der. Det med dansegulvet overlader vi trygt til dig. Klik her, her eller måske ligefrem her  for et par smagsprøver.