
Brølet fra 60’erne fornægter sig ikke. For Hadberg Band er et band med den heeelt rigtige historie. Sanger Erik Hadberg og bassist Henrik Bendix spillede nemlig sammen allerede i ’68 og har siden aktivt og utrætteligt hyldet den skønne musik fra dette skønne, fede og ubekymrede årti. Og de er ikke færdige endnu – slet slet ikke.
Bandet disker med drive og nerve op med dansego’ rustfri pigtrådsmusik i metermål for enhver, som måtte føle trang til at smile med hele kroppen ude på dansegulvet. Så kom og oplev lyden fra dengang, computere og trommemaskiner endnu ikke var opfundet. The real deal kort sagt. Faktisk også korte i aftrækket – li’som i 1, 2, spil 😀
* Det oprindeligt annoncerede band har desværre måttet melde forfald.